Sådan sikrer du et godt indeklima på kontoret
Indeklimaet har stor betydning for medarbejdernes koncentration og produktivitet – og det bør derfor være en prioritet for alle virksomheder. Der er mange faktorer, der spiller ind på indeklimaet. Det er bl.a. lys, lyd, temperatur, rengøring og meget mere. I denne artikel kommer vi med vores bedste tips til, hvordan du kan sikre et godt indeklima på kontoret.
Luft ud flere gange om dagen
Luftkvaliteten er en vigtig faktor, når det gælder indeklima. En dårlig luft påvirker nemlig koncentrationen og dermed produktiviteten. Det bør derfor være en prioritet, både for ledelsen og for medarbejderne, at lufte ud flere gange i løbet af dagen, gerne minimum 3 gange i 5-10 minutter ad gangen. Det gælder hele året rundt, også om vinteren. Det kan være en idé at aftalte faste tidspunkter for udluftning, så det bliver en rutine.
Hold temperaturen på 20-22 grader
Det kan være svært at koncentrere sig, hvis man enten sidder og fryser eller sveder. Man bruger i stedet tid på at finde ud af, hvordan man kan skrue ned eller op for varmen i stedet for at fokusere på sit arbejde. De er derfor vigtigt, at der bliver sørget for, at der er en god temperatur på kontoret hele dagen igennem. Den ideelle temperatur er 20-22 grader og sikrer, at ingen kommer til hverken at fryse eller svede gennem arbejdsdagen.
Prioritér rengøring
En god rengøringsstandard er helt essentiel for et godt indeklima. Et beskidt og snavset miljø påvirker nemlig både humør og produktivitet i den negative retning – og i værste tilfælde bidrager manglende og utilstrækkelig rengøring også til smittespredning og kan derfor føre til mange unødige sygedage. Det er lige netop derfor, at man som virksomhed prioriterer rengøring i budgettet, ideelt bør man samarbejde med et professionelt rengøringsfirma, der tilbyder erhvervsrengøring i Kolding.
Sænk støjniveauet
Støj dræber koncentration og produktivitet, og det er derfor ikke noget, der bør kunne findes på et kontor. Det er dog stadig et stort problem rundt omkring på de danske kontorer – især i de såkaldte storrumskontorer. Det bør derfor være en prioritet at indrette kontoret, så støjen ikke bliver et problem for medarbejderne. Det kan gøres med lydabsorbenter, som f.eks. lyddæmpende vægbeklædning, akustikvægge og lignende.